Passionerede kvinder! Tak for jeres skønne selskab i går

Det var en udsøgt fornøjelse at dele mine tanker om passion, intuition, mavefornemmelse, værdier og kreativitet i går aftes med alle jer, der var med til min tema-aften “Lev passioneret”. Det var inspirerende for mig at give mine overvejelser videre til jer. Og det var fantastisk at høre om jeres smukke oplevelser. Tak for det. Jeg håber, I gik berigede hjem

Jeg ser frem til at se jer igen en anden gang.

Jeg nævnte et klip med John Cleese og kreativitet. Linket til det er her : http://www.youtube.com/watch?v=zGt3-fxOvug

Husk at nyde langsomheden…

Kom til tema-aftenen “Lev passioneret”

Synes du den ene dag tager den anden, og hverdagen er lidt for grå – privat eller på jobbet?  
Vil du gerne leve et mere passioneret liv?
Hvis de spørgsmål pusler i dit hoved, så vil aftenens tema være skræddersyet til dig.
Trine Højsted fortæller om hvad PassionCoaching er, nemlig en coaching-form, der ikke bare tager fat i, hvad der er dit mål, men også hvorfor.

Du vil blive guidet igennem en visualisering, hvor du gør status over passionen i dit liv inden for alt lige fra krop/helbred, kærlighed/parforhold og til økonomi/penge.

Du vil også komme til at høre om:
- hvorfor er det vigtigt at lytte til din intuition eller mavefornemmelse?
- hvorfor er det godt at blive afklaret om dine værdier?

Foredraget veksler mellem konkrete øvelser, oplæg og debat.
Medbring gerne papir og en pen til visualiseringsøvelsen.

Pris: 50 kr.

Hvornår: Tirsdag den 17. april 2012 kl. 19 – 21
Hvor: Team goodlife, Frederiksberg Allé 39A

Tilmelding: sw@teamgoodlife.dk

Kvindernes dag

Kvindernes internationale kampdag endte med at blive en solskinsdag. Skønt! Samtlige kvinder fortjener, at solen skinner på dem. Og det gør den da heldigvis også meget mere, end den gjorde på vores bedstemødre. Der er fortsat ting at kæmpe for. Det vil jeg stadig mene, trods fare for at blive beskyldt for at være en beton-feminist, hvis der er noget, der hedder det Men selv om jeg og mange andre kvinder taler vores sag, er det ikke ensbetydende med, at vi render rundt med lilla ble om hovedet og barmen frit flagrende i  det offentlige rum. At være kvinde betyder lykkeligvis en farvepalet af forskellige ting.

Jeg mener godt, at man kan være lidt god, gammeldags rødstrømpe og være feminin på samme tid. Lad os kæmpe for det, så en kvinde, der går ind for lige rettigheder, ikke bliver kategoriseret som en kedelig stereotyp. Når vi taler om lige rettigheder, så gælder det jo også mændene. Den anden dag henne på Frederiksberg bibliotek undrede jeg mig over, at puslerummet til småbørn kun var at finde ude på dametoilettet. Hvorfor nu det?

Så lad os kæmpe i fællesskab til glæde for både kvinder og mænd – og ikke mindst deres børn. Og kom så ud og nyd livet og solen!

Er man uansvarlig, fordi man bliver skilt?

I gårsdagens “Aftenshow” på DR1 debatterede skilsmisserådgiver Mette Haulund og Kit Louise Strand, tidligere medlem af etisk råd, om det skal være nemmere at blive skilt. Det gjorde de, fordi socialminister Karen Hækkerup foreslår, at danskerne skal kunne gå fra hinanden hurtigere, end de kan i dag. Se “Aftenshowet” på dette link: http://www.dr.dk/nu/player/#/aftenshowet/34576/02:12

Jeg rådgiver selv personer, der enten er blevet skilt eller som overvejer det. De mennesker jeg taler med, springer ikke hovedkulds ud i en skilsmisse, som om det var en rask beslutning, de traf over natten. Derfor kan det undre mig, at Kit Louise Strand  antyder, at par, der vælger skilsmisse, er uansvarlige. Der ligger mange og lange overvejelser bag en skilsmisse. Det påpeger Mette Haulund også. Jeg mener, det er vigtigt at lytte til os, der faktisk har erfaringer med de kvinder og mænd, som gennemgår den sorg, det er at blive skilt. Kit Louise Strand nævner, at skilsmisser er dårlige nyheder for børn, og at forældrene skal tænke sig godt om, inden de smider vielsesringen og giver op. Hun synes, det skal være sværere at blive skilt, så folk ikke tørrer regningen af på samfundet forstået på den måde, at der efter en skilsmisse f.eks. skal betales ekstra børneydelser til enlige forsørgere.

Så er det, jeg spørger: Skal vi tilbage til de tider, hvor ægtefolk blev sammen på grund af økonomiske forhold? I givet fald vil der formentlig være en social slagside, så det kun er de velstillede, der har råd til den “luksus”, det er at gå fra hinanden. Kvinder vil sandsynligvis også have sværere ved at beslutte at gå fra deres mænd, da en del kvinder tjener færre penge end deres mænd.

Kit Louise Strand siger, at ansvarligheden skal sidde i folk. Vil det mon sige, at de, der bliver skilt, er uansvarlige? Jeg er enig med begge debattører i, at det handler om børnene. Naturligvis er det ulykkeligt for børn, at deres forældre ikke elsker hinanden mere og er nødt til at splitte familien. Men som jeg ser det, er det mindst lige så traumatisk for børn at vokse op i en familie, hvor kærligheden er død, og der er evindelige konflikter inden for hjemmets fire vægge. Hvad er det, vi lærer vores børn, hvis vi viser dem, at vi skal blive i noget, hvor vi mistrives. Ikke alle skilsmissebørn klarer sig i øvrigt dårligt i skolen eller får sociale problemer. Hvordan går det børn til par, der bliver sammen på trods af skænderier og manglende harmoni og enighed? Udvikler de børn sig sundt? Det kunne være interessant at lave en undersøgelse, der viste noget om det.

Jeg mener hverken det skal være sværere eller lettere at blive skilt, end det er i dag. Det er godt, at der trods alt er 1/5, der vælger at blive sammen efter ½ års separation. Godt for dem og deres børn. Men det skal ikke gøres sværere for den resterende del. De skal mødes med empati og ikke med anklager om uansvarlighed.

Brug din intuition og lev passioneret

Mavefornemmelsen, eller intuitionen om du vil, er en fantastisk guide, når vi skal vælge træffe beslutninger. Mange af os er desværre bare blevet skadet på vores intuition, fordi vi siden barnsben er blevet tudet ørerne fulde af, at vi skal være fornuftige og træffe de kloge valg. Det kan gøre enhver forvirret omkring, hvilken vej man skal gå.

For at blive klar over din destination, skal du lytte til og stole på din mavefornemmelse. Du skal prøve at mærke efter, hvilken fornemmelse du får i kroppen, når du er i gang med noget du elsker, eller noget du hader. Når du gør det, er det meget lettere at styre i den rigtige retning.

Jeg har en øvelse til dig her:

Luk øjnene og tænk på to ting du elsker, og som giver dig et energi-boost. F.eks. massage, læse en god bog, gå en tur i skoven eller… Når du har fundet to ting, du elsker, skal du mærke hvilken helt konkret fysisk reaktion du får, når du beskæftiger dig med noget, du elsker. Måske bliver du varm i kroppen eller din puls stiger. Når du har fundet den følelse, har du identificeret den gode mavefornemmelse. Den viser, at du er på rette vej.

Luk nu øjnene og tænk på to ting du virkelig ikke kan fordrage. Det kan være at holde et oplæg i en stor forsamling, føle dig overset, købe ind i en overproppet butik eller… Når du har fundet to ting, du hader, og som dræner dig for energi, skal du mærke, hvad der sker i din krop, når du tænker på det. Får du ondt i maven eller trækker du ikke vejret helt i bund? Når du har opdaget den følelse, har du spottet den dårlige mavefornemmelse. Og det er helt sikkert, at du ikke skal i den retning, hvis du vil leve et liv fyldt med passion.

Du har selv ansvaret for at følge dit kompas: den gode eller den dårlige mavefornemmelse. Fra nu af skal du stole på din intuition og følge din gode mavefornemmelse. Gå i den retning, hvor du mærker den i din krop. Og hold dig langt væk fra de ting, som giver dig den dårlige mavefornemmelse. Så ved vi alle sammen godt, at det er umuligt at sige nej til ALT, vi ikke kan lide. Men essensen er, at du skal gøre mere af det, der giver dig en god fornemmelse i maven og mindre af det, der giver dig en dårlig fornemmelse i maven. På den måde vil du komme til at leve mere passioneret.

Forældreansvarsloven ændres langt om længe

Den nuværende forældreansvarslov har eksisteret i fem år nu. Det har været fem drøje år for de børn, hvis forældre ikke har kunnet enes om væsentlige områder i børnenes liv. Det har været fem år, hvor forældre er blevet tvunget til at have fælles forældremyndighed, selv om de har været lige så uenige som de stridende parter i Mellemøsten. Du undrer dig måske og tænker: “Hvad? Det må da være godt, at forældre skal være fælles om deres børn.” Og ja, det er i princippet rigtigt. For rigtig mange skilsmisseforældre lykkes det heldigvis også, at få det til at glide. Jeg har mødt mange i min coaching. Men for en mindre gruppe, går det galt. Og her har det været børnene, der betalte prisen.

Jeg fristes til at sige “Hvad sagde jeg?”, selvom jeg godt ved, at det er dårlig stil at være bagklog. Men alligevel. Allerede i 2006 henvendte jeg mig i høringsperioden til retsudvalget og den daværende familieminister, Carina Christensen. Jeg skrev til ministeren for at prøve at påvirke beslutningen, men lige meget hjalp det. Jeg henvendte mig til flere dagblade, for at få dem til at bringe mit debatindlæg, der satte fokus på det problematiske ved forældreansvarsloven. Ingen turde dog gå imod strømmen og offentliggøre, det jeg havde skrevet. Kun den aller yderste venstrefløj, ville lægge mine kommentarer på deres netavis. Du kan se, hvad jeg skrev dengang på dette link: http://arbejderen.dk/artikel/2007-01-12/b-rnene-betaler-prisen-ny-ldreansvarslov

Jeg kan nu med glæde konstatere, at politikerne endelig har lyttet til danske familieadvokater, der dokumenterer, at forældreansvarsloven er blevet brugt til at starte den ene sag efter den anden i Statsforvaltningerne. Sager, hvor børnene bliver inddraget, så de konstant bliver gjort opmærksom på de konflikter, der er i mellem deres forældre. Dybt tragisk og traumatiserende for børnene. Det fortjener de ikke oven i, at deres forældre er blevet skilt.

Op til forældreansvarsloven i 2007 lykkedes det ihærdige organisationerne at gøre det til et mantra, at ‘et barn har ret til en far og en mor’. Det blev nævnt alle steder, at vi ifølge FN’s børnekonvention er forpligtede til at leve op til dette. Men formuleringen lyder ikke sådan i FN’s konvention om børns rettigheder (1989). I artikel syv i børnekonventionen står der nemlig:
‘Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.’  

Jeg synes, børnene fortjener og har krav på at have to nærværende forældre.

Julehjælp stadig nødvendig

Tænk, hvis børnene ikke får julegaver i år. Eller hvis der ikke er råd til flæskesteg og marcipan. Det kan blive realiteten for økonomisk klemte familier, hvis hjælpeorganisationerne ikke modtager flere donationer

Af Trine Højsted

Tusindvis af mødre, fædre og børn står i en lang række ved de opstillede borde. Der er lige så stor forskel på alle menneskerne, som der er på piskefløde og skummetmælk. Køen bevæger sig langsomt frem som en flerleddet slange. Ind i den ene ende af salen og ud i den anden. I aulaen på Sankt Annæ Gymnasium i København arbejder de omkring 50 frivillige fra Børnenes Kontor på højtryk med at lange indkøbsposerne over disken. Poserne er fyldt med flæskesteg eller kylling, saft, frugt, rødkål, slik og småkager, kirsebær og grødris. Alt det, der skal bruges til en rigtig julemiddag. Smilene får ansigterne til at ligne flækkede træsko.

Sådan beskriver Rainer Lenze, forretningsfører i Børnenes Kontor, stemningen den 22. december. Den dag, han er med til at dele julekurvene ud til de trængte hjem.

“Julen i Danmark er HC Andersen’sk,” siger han.

Julehjælpen gør en forskel

Den glæde kan Hanne Hjort Jensen tydeligt huske. Det er 22 år siden, hun fik julehjælp fra Børnenes Kontor. Men hun kan stadig genkalde sig følelsen.

“Jeg var alene med min søn på syv år dengang. Vi havde svært ved at få det til at hænge sammen, fordi jeg var på kontanthjælp. Stemningen var rigtig god, den dag vi alle sammen fik juleposerne,” fortæller Hanne.

Der var dog en enkelt gnavpot eller to, der kiggede skævt til de glade modtagere, da de kom ud fra salen, erindrer Hanne. Hun og hendes søn, Lasse, var lykkelige for hjælpen. Den betød alt for dem, og den lille families jul blev reddet.

“Havde vi ikke fået den, ville vi ikke kunne holde juleaften. Nu kunne vi invitere min søster,” smiler Hanne, der i dag arbejder som lærer.

“Vi kan højst skabe lidt glæde”

Kælderlokalet i Børnenes Kontor vidner om, at der ikke bliver brugt penge på unødige ting. Væggene er bare og uden dyr kunst. I det ca. 20 kvadratmeter store rum står et par skoleborde og en stribe høje pakkeborde. Det er hernede, de frivillige gør julekurvene klar til den 22. december.

Sidste jul fik 2150 husstande glæde af de bidrag, Børnenes Kontor modtog. I år ser det ud til, at omkring 2300 vil få hjælp.

“Kun en svag stigning,” siger Rainer Lenze mellem to slurke kaffe og fortsætter:

“Men dem, der søger hjælp hos os, har ikke mere at tabe af.”

Han fortæller, at der ikke kun eksisterer økonomisk fattigdom i Danmark. Mange oplever også social fattigdom forstået på den måde, at de fx er syge eller ikke kan tage sig af deres børn. Men, understreger Rainer Lenze, det er ikke kun en bestemt gruppe, der søger hjælp.

“Alle der kommer her er unikke mennesker,” siger han og erkender, at Børnenes Kontor ikke kan afskaffe fattigdom.

“Vi kan højst skabe lidt glæde – et pusterum,” siger Rainer.

 Behovet for støtte stiger

Røde Kors mærker klart at flere hjem er økonomisk pressede. Antallet af ansøgninger er eksploderet. I år forventer organisationen at uddele hjælp til over 2000. Det er en stigning på næsten 80 procent i forhold til for to år siden.

Udsatte familier kommer der ifølge Røde Kors flere af i Danmark.

“Når der er et behov, reagerer vores frivillige rundt om i landet,” siger Christina Rasmussen, udviklingskonsulent i Røde Kors.

Og hun fortsætter: “Når de ser, at folk ikke har råd til mad på bordet eller til vintertøj, så er der brug for hjælp.”

Det øgede behov for julehjælp genkender de hos Mødrehjælpen. I år har organisationen modtaget 40 procent flere ansøgninger. Til gengæld har den indtil nu fået 35 procent færre bidrag gennem juleindsamlingerne sammenlignet med 2010.

Mødrehjælpen mener, at de sidste ugers intense debat om fattigdom er skyld i de få bidrag.

Fattigdommen findes

Hanne Hjort Jensen synes, det er ærgerligt med den hidsige tone. Hun mener, der er hårdt brug for hjælpen.

“Jeg giver hjælp hvert år. Det veksler lidt, hvem der får. I år var det Røde Kors,” siger Hanne, der ikke har glemt, hvilken forskel julehjælpen gjorde for hende og sønnen Lasse i 1989.

 

Fakta:

Mødrehjælpen, Børnenes Kontor og Røde Kors er tre af de organisationer, der yder julehjælp. Primært til hjem med børn.

333.000 mennesker har ikke råd til at holde jul.

Det koster 700 kroner at give en udsat familie en god jul.

Kilde: Røde Kors

Herover: Et reklamefremstød fra en svunden tid, dengang et klistermærke-julehjerte fra Børnenes Kontor kun kostede 25 øre.

Børnenes Kontor har eksisteret siden 1898. Det blev stiftet af journalisten og folketingsmanden A.C. Meyer. I bladet “Socialdemokraten” skrev han ofte om nøden i københavnske børnefamilier. Han fordelte indkomne bidrag til de mest nødlidende.